• 16-årig varetægtsfængslet efter knivstikkeri ved togstation

    Источник: BDK Borsnyt / 08 янв 2025 05:07:14   America/New_York

    En 16-årig dreng er blevet varetægtsfængslet i fire uger efter et knivstikkeri for en måned siden ved Flintholm Station i København. Det oplyser anklagemyndigheden hos Københavns Politi onsdag på det sociale medie X. Et håndgemæng mellem fire personer udviklede sig 10. december til et knivstikkeri, hvor en 17-årig mand blev stukket. Dengang oplyste efterforskningsleder hos Københavns Politi Jesper Schroll, at den forurettede var lettere til skadekommen, men uden for livsfare. Anklagemyndigheden har i forvejen sigtet tre andre i sagen. Ud over kniv blev der anvendt peberspray under slagsmålet, oplyser anklagemyndigheden. Politiet har tidlige fortalt, at hændelsen fandt sted i Grøndalsparken på grænsen mellem Frederiksberg og Vanløse. Flintholm Station er placeret tæt på parken. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/indland/16-aarig-varetaegtsfaengslet-efter-knivstikkeri-ved-togstation
Опубликовать